Kilde: Strandbaren/Dypång Management
fredag den 11. juni 2010
0 Ny strandbar på De Bynære Havnearealer
Projektmagerne på De Bynære Havnearealer har sammen med Århus Kommune indgået et samarbejde om at skabe aktiviteter og dermed liv på Nordhavnen. Det er nu blevet udmøntet i en strandbar, der kløgtigt har fået navnet Strandbaren. Den åbner den 20. juni, har åbent når solen skinner og vil over sommeren afholde en række arrangementer bl.a. Nestea Beach Volley Tour, DM i optimistjolle og en fernisering i Z-husets parkeringskælder af Århus Byhøjskole. Det bliver spændende at se, om de får succes med at tiltrække folk. Under alle omstændigheder er placeringen en af de flotteste i Århus med udsigt ud over bugten og ind over Riis Skov. De gange jeg har cyklet ud for at følge Z-huset, er jeg altid endt med at sidde ved vandkanten. Her er nogle visualisationer af, hvordan Strandbaren kommer til at se ud:
Etiketter:
Blandet,
Byomdannelse,
De Bynære Havnearealer
Ingen kommentarer:
Send en kommentar