torsdag den 19. august 2010

0 Vejdirektoratet anbefaler motorvej mellem Århus og Hammel

Kilde: Vejdirektoratets økonomiundersøgelse
I en økonomiundersøgelse foretaget af Vejdirektoratet til Folketingets trafikudvalg fremgår, det at vejstrækningen rute 26 mellem Århus og Viborg forudsættes udbygget med motorvej mellem Århus-Hammel og motortrafikvej mellem Hammel-Viborg her i blandt 2+1-vej på en del af strækningen. Økonomiundersøgelsen opererer med 4 forskellige linjeføringer, og dermed også 4 forskellige omkostningsscenarier. Det anslås i rapporten, at en samlet udbygning af Århus-Viborg vil koste mellem 4,4-5 mia. kr i 2010-priser.

Udbygningen forudsættes opført i 6 etaper med etape 6, som er en 21 km lang motorvej mellem Århus-Hammel og etape 1, som er en 6 km lang motortrafikvej ved Viborg, opført først. Argumenterne for dette er i rapporten, at der er størst behov for en udbygning af rute 26 ved Århus pga. trafikbelastning og udbygning ved Viborg pga. karambolage med byudviklingsplaner. Næste skridt er VVM-undersøgelser af de to etaper, og det forventes, at etaperne vil kunne stå færdig om 10 år. Planerne vedrørende udbygningen af rute 26 er helt tilbage fra 1990.

Undersøgelsen er blevet foretaget som led i folketingspartiernes (Minus Enhedslisten) aftale om grøn transportpolitik fra januar 2009. Der er blevet bevilget 500 mio. kr. fra staten til letbaneprojektet, mens en udbygning af rute 26 vil koste op til 5 mia. kr. Det kalder jeg grøn transportpolitik! Omend jeg egentlig mener, Vejdirektoratet burde slette udbygningen af rute 26 på etaperne 2-5, og i stedet opføre motorvej over Bjerringbro til Viborg. Infrastrukturelt set ville det være en bedre løsning, men bare lad være med kalde det grøn transportpolitik.

Artikler:
- Motorvej mod Viborg på tegnebrættet af Århus Stiftstidende
- Forslag: Ny motorvej Århus-Hammel af JP Århus
- Motorvej chokerer naboer af JP Århus
- Socialdemokrat ønsker motorvej helt til Viborg af Århus Stiftstidende
- SF meget skeptisk over for motorvej til Tilst af Århus Stiftstidende
- Enhedslisten vil nøjes med motortrafikvej af Århus Stiftstidende

TV-indslag:
- Jubler over motorvej af TV2 Østjylland
- Ny motorvej rykket tættere på af TV2 Østjylland

Rapport:
- Rute 26 Århus-Viborg - økonomiundersøgelse af Vejdirektoratet

Link:
- Vejdirektoratets side om rute 26

Ingen kommentarer:

Send en kommentar