Der har været debatteret rigtigheden i, at lade moskéen indkalde til bøn, og rent juridisk kan det ikke forbydes, da det falder under kategorien "samfundsaccepteret støj". Tyrkisk Kulturforening har dog over for kommunen udtrykt, at de ikke vil benytte sig af indkaldelse til bøn.
Arkitektfirmaet bag er forresten århusianske Cebra. Som det fremgår af følgende visualiseringer af moskéen er placeringen i et industrikvarter meget uhensigtsmæssigt for en bygning af denne art og funktion, og som sådan forstår jeg ikke, byrådet har vedtaget lokalplanen ud fra den betragtning, at området er til industriformål. Muslimer har ret til ligeværdige tilbedelsesforhold, og i dette tilfælde er symbolværdien i at vedtage lokalplanen formentlig vigtigere end byplanlægningsproblematikker, men vedtagelsen skal alligevel modtage kritik, fordi en religiøs og kulturel bygning skal altså ikke være i et industrikvarter, og dette siger jeg af hensyn til moskéen og ikke af hensyn til industrien. Foreningens midler har nok ikke kunnet række til at købe en bedre placeret grund, og jeg har også på fornemmelsen, at de meget klogt har valgt en afsidesliggende grund for ikke at møde større modstand fra snæversynede borgere i lokalplanprocessen, som en mere bynær placering ville have medført.
![]() |
| Kilde: Lokalplanen |
Dokument:
- Lokalplan 866
Artikler:
- Ja til moské i Århus af JP Århus
- Vejen banet for moske af Århus Stiftstidende
Tidligere indlæg:
- Tyrkisk Kulturforening ønsker at opføre moské i Brabrand
Link:
- Cebra



Ingen kommentarer:
Send en kommentar