søndag den 31. oktober 2010

0 Bispetorv står tom

Siden første etape af det ny Bispetorv stod færdig har det været sparsomt med aktivitet på pladsen. Før var der biler og nu er der oftest ingenting. Århus City Forening retter denne kritik, og jeg kan ikke andet end være enig. Det er trist at se pladsen stå tom, og det er f.eks. heller ikke videre imponerende, at kommunen ikke har monteret faste pæle til at forhindre biler i at parkere på torvet men i stedet bruger betonklodser, som vi kender dem fra havnen. Pga. kommunens dårlige økonomi er omdannelsen delt i etaper og kommende forbedringer er i øjeblikket sat på pause på ubestemt tid.

Exners Tegnestue vandt i 2008 konkurrencen om Bispetorvets omdannelse. Nedenunder ses de tre etaper, hvoraf den første er realiseret:

Kilde: Exners Tegnestue
Personligt finder jeg overdækningen i anden etape som en stærk idé og et bidrag pladsen vil få gavn af, hvorimod tredje etape kunne godt have potentiale til at blive det næste "hadeobjekt" på niveau med Vanddragen ikke så langt derfra. Hvorfor have et udsigtstårn i Midtbyen, når "Your Rainbow Panorama" på toppen af ARoS til fulde vil varetage den opgave? Det vil være med til at udvande ARoS' koncept.

Artikler og debat:
- Cityforening: hvad nu, Bispetorv? af JP Århus
- Debat: Hvad skal vi bruge Bispetorv til? af Århus Stiftstidende
- Bispetorv som byens arena af landskabsarkitekt Kristine Jensen i Århus Stiftstidende

Tidligere indlæg:
- Omlægning af Bispetorv
- Fotos: Festugebilleder

Ingen kommentarer:

Send en kommentar