![]() |
| Skitse af værkstedet. Kilde: Århus Kommune |
![]() |
| Kilde: Århus Kommune |
Argument 1: Øget partikelforurening fra dieseltogene
Værkstedet i Værkmestergade reparerer bogier dvs. undervogne. Som det foregår nu transporteres bogierne med lastbil mellem de to værksteder, og dermed skal alle togene alligevel forbi Sonnesgade, så bogien kan blive afkoblet og transporteret til Værkmestergade. Det nye byggeri vil derfor ikke betyde øget togtrafik men tværtimod mindre lastbiltrafik.
Argument 2: Udsigten forstyrres
Hvilken udsigt? Den nye to-etagers bygning kommer til at erstatte tre olietanke, som er markant højere end den nye bygning. Det eksisterende værksted i Sonnesgade er i forvejen bygget i to etager. Olietankene kan ses til venstre:
Vis stort kort
Argument 3: Bygningen strider med kommuneplanen
Kommunen svarer:
I rammeområdet kan kun tillades virksomheder indenfor virksomhedsklasserne 1-4. Den bestående virksomhed er klassificeret som en klasse 6 virksomhed. Kommuneplanens rammebestemmelse er imidlertid ikke til hinder for udvidelse af en virksomhed, der allerede er etableret i rammeområdet.og
Under henvisning til at det projekterede byggeri hverken med hensyn til etageantal, bygningshøjde eller etageareal strider mod kommuneplanens bestemmelser om bebyggelsens omfang, indstilles det, at projektet godkendes, dog således at det forudsættes, at der opnås den fornødne miljøgodkendelse af virksomheden.
Argument 4: En skorsten på 25 meter og beskyttelsesafstande
Den nye skorsten har til formål at fjerne dampe fra malerkabinen. Ikke langt fra Sonnesgade ligger det nedlagte Ceres-bryggeri, hvor der har stået en skorsten op til 2009, og det på trods af kulturattraktionen Den Gamle By og boliger som naboer. Skorstenen ville stadig have været i brug i dag, hvis Royal Unibrew ikke havde valgt at lukke bryggeriet.
Ydermere argumenteres det, at beskyttelsesafstanden mellem virksomheder i klassifikation 6 og boliger ikke bliver overholdt, men så burde beboerne tage et kig på værkstedets nuværende placering i Værkmestergade, som er lige så tæt på boliger men i et mere urbant miljø. Ikke mindst med det kommende Comwell-hotel som nabo.
Værkstedet i Værkmestergade bliver som følge af udflytningen fri til byudvikling, og jeg har hørt "rygter" om, at der kan være et 16-etagers bolig- og erhvervshøjhus på vej, så vi dermed får tre højhuse i Værkmestergade, og vi kan måske ligefrem begynde at bruge ordet højhusklynge om området. Jeg ser frem til, at Værkmestergade bliver yderligere byudviklet, og at banegraven får en tættere bebyggelse med det nye værksted. Jo mere urban sceneriet ind mod hovedbanegården er, jo større en fornøjelse er det at køre med tog på strækningen.
Dokumenter:
- Resume af Sag 7 under dagsordenen for byrådsmødet d. 27. oktober
Artikler:
- Vrede borgere kræver svar fra Laura Hay af JP Århus
- Nyt værksted til DSB af JP Århus


8 kommentarer:
Hej Asbjørn!!
Kan du uddybe rygtet om den nye 16 etagers bygning ved siden af Comwell hotellet?
Hilsen
Thomas Hald
Nej, desværre. Som sådan er det egentlig meget pålideligt men stadig på et tidligt stadie. Kilden ønsker at være anonym og for ikke at kompromittere kilden yderligere, kan jeg ikke gå nærmere i detaljer. Meget kan endnu ske men jeg nævner højhuset nu, da det er relevant i forhold til DSB's værksted i Værkmestergade. Vi bliver nødt til at vente ind til, der kommer en officiel udmelding, men parterne bag højhuset (Som jeg ikke kender navnet på) skal efter sigende være i gang med at forberede en lokalplanansøgning.
vh. Asbjørn
Det lyder jo fantastisk.. Håber vi snart kan få en lille højhusklynge i byen, som jo rent faktisk kan vokse yderligere i fremtiden, idet der jo er masser af plads omkring filmbyen. Men glæder mig til at læse mere om de to nye højhuse ved Værkmestergade på din blog i den nærmeste fremtid:)
Thomas
Hej Asbjørn...
Yderst interessant hvad du erfarer på rygtebørsen, håber virkelig det er et projekt der bliver virkeliggjort. Mon ikke en LP - ændring ved Comwell ville kunne sætte skub i det projekt. Og så et højhus på sigt, på den modsatte side af strandvejen (i stedet for et faldfærdigt hus og en Uno-x), ville man få en flot indgangsport til Århus når man kommer sydfra.
Og i øvrigt tak for en rigtig god blog, jeg har fulgt dagligt gennem de sidst par måneder.
Hilsen Jakob Hvam
Hej Jakob
Ja, området ved Filmbyen og Uno-X tankstationen er trist men også velplaceret til fremtidig byudvikling. Angående værkmestergade så ville det egentlig også undre mig, hvis DSB's værksted ikke blev omdannet med et højhus som del af projektet.
Tak for komplimenten og jeg er glad for, du mener min blog er værd at læse.
vh. Asbjørn
Det lyder ellers spændende med det højhus. En sådan lille højhusklynge ville være super, og der findes vel næppe noget sted i indre Århus der ville passe bedre.
Glæder mig til at høre nærmere om projektet. :-)
Mvh,
Mikael
er det nyt om dette "rygte-højhus", nu hvor det andet steds fremgår, at Comwell-folkene er på trapperne med en LP-ansøging?
Nej, intet nyt. DSB har jo også først lige fået godkendt deres udvidelse i Sonnesgade.
Send en kommentar