onsdag den 24. november 2010

0 Grenaabanens projekter

Arbejdet med den niveaudelte overskæring ved Grenåvej forventes at stå færdig d. 15. december, hvormed bilisterne på Grenåvej for fremtiden slipper for at holde ved passerende tog. Dette arbejde sker i forberedelse af Grenaabanen til fremtidig letbanebrug.
Fra december får Grenaabanen samtidig også nye togsæt i form af Desiro-tog leveret af Siemens. Togsættene erstatter de op til 32 år gamle MR-4 tog. De vil være i drift på Grenaabanen ind til letbanens tog erstatter dem, hvorefter Desiro-togene får anden anvendelse på DSB's skinnenet. Foreløbig er der ikke midler til samdrift mellem Grenaabanen og Odderbanen, men regionspolitikerne skulle efter sigende arbejde på sagen.

Artikel:
- Grenåbanens bro og nye tog på skinner af Århus Stiftstidende

Ingen kommentarer:

Send en kommentar