torsdag den 3. februar 2011

3 Udstillingsmodellen for Aarhus Docklands

Jeg har ofte villet besøge udstillingen for Aarhus Docklands i Pakhus 27, men de to ugentlige åbningstider (tirsdag og torsdag 14.00-17.00) har aldrig tilfældigvis haft sammenfald med, at jeg var dernede. Det gjorde det i dag, så jeg bringer nu en serie billeder af udstillingsmodellen for Aarhus Docklands, der er opdateret til og med CEBRAs TK2 (Dvs. ikke Marina House og Zero House).

At se modellen for masterplanen og ikke kun visualiseringer af de enkelte bygninger har givet mig et andet indtryk af projektet. Jeg har godt vidst, projektet inkluderede det øde område ved Filmbyen Aarhus langs havnen, men at der etableres et sammenhængende stisystem helt fra Tangkrogen med tilkobling til Åboulevarden, fortsættelse til Nørreportkrydset med tilkobling til Nordhavnen og fortsættelse til Riis Skov, vidste jeg ikke. Området fra Nordhavnen til Multimediehuset betragtede jeg før meget ensidigt som Aarhus Docklands. Det er også essensen men ikke hele substansen. Det gennemgående stisystem og den gennemgående integration med vandet gør byudviklingsprojektet set i sin helhed.... genialt.

Pakhus 27 er et lille besøg værd, omend udstillingsmodellen er den eneste reelle attraktion.


3 kommentarer:

Leif Petersson sagde ...

Spændene!!!!!!!!

Anonym sagde ...

Du kan læse mere om tankerne bag det sammenhængende sti-/kanalsystem her:

http://www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Kultur-og-Borgerservice/Sport-og-Fritid/Publikationer/Brugerundersoegelser-Rapporter-mm/MP7HHF3B.ashx

Jeg ved ikke om man vil holde fast i Rambla-navnet, men den overordnede ide om at forbinde naturen nord og syd for havnen er fremragende.
Mvh Mikkel

Ps. Tak for en virkelig god blog!

Unknown sagde ...

Tak for linket. Alt sammen nyt for mig.

Jeg ville måske hellere ønske, at stien blev en rekreativ sti i stedet for en motionsrute, men de to dele behøver selvfølgelig ikke udelukke hinanden.

Også tak for din sidste kommentar!

Send en kommentar