0 En nærdemokratisk skandale

Visualisering af Store Robert ved indsejlingen til Aarhus. Kilde: JP Aarhus

Hvordan retfærdiggør et enigt byråd at tillade (Dog formelt set ikke politisk vedtaget endnu) opførelsen af en 72,5 m høj skulptur, der vil forandre havnefronten på så afgørende vis, uden en forudgående proces, hvor borgerne er blevet inddraget og hørt via en offentlig høring? Borgerne i Aarhus Kommune har nul ejerskab i dette projekt, og det har ingen interesse i.

Aarhus Kommune bryster sig endog med en "Århusmodel" for borgerinddragelse. I denne står bl.a. overskriften: "Borgerne har som minimum ret til at blive hørt". s. 2

Hvad kommunen burde have gjort, hvis den ønskede en markant skulptur som port til Aarhus fra havet, var at udskrive en kunstkonkurrence, men det har de med god grund ikke gjort, fordi en skulptur ved havnefronten ikke indgår i den kommunale byplanlægning af dette område. Initiativet burde som nævnt komme fra kommunen, der udskrev en kunstkonkurrence, hvor borgerne blev hørt i processen og den skulptur, som byen besluttede sig for, ville blive opført. På godt og ondt. Den skulptur burde/kunne i så tilfælde doneres via private midler. De private midler er ikke problemet, det er processen. De private midler er dog den absolut eneste årsag til, byrådet tager imod Store Robert. Det kan næppe forestilles, at Byrådet ville anvende kommunale midler på realiseringen, hvilket måske er det stærkeste argument imod, at skulpturen opføres, da det angår kvalitet, placering og formål. Alt dette skal gennemtænkes på en anden måde, hvis kommunale midler anvendes.